Ribe Kunstmuseum

Når man besøger Ribe Kunstmuseums stemningsfyldte sale, er det som at træde ind i en anden verden langt fra hverdagens stress og jag.

Ribe Kunstmuseum er et af landets ældste kunstmuseer, hvis samling rummer en perlerække af hovedværker fra den danske kunsthistorie i perioden 1750-1950. Især museets guldaldersamling og udvalget af værker fra Det Moderne Gennembrud, heriblandt skagensmalerne, er helt unik.

I år fejrer Ribe Kunstmuseum 125 års jubilæum. I den forbindelse viser museet tre særudstillinger, udelukkende med værker fra samlingen. Der vil desuden være en række særarrangementer hele året, bl.a. gratis introduktioner til samlingen, foredrag, koncerter, skulpturvandringer osv.

Den fredede museumsbygning er oprindeligt en pragtvilla, bygget i 1864 af en af byens rigeste mænd, bomuldsfabrikant Balthazar Giørtz. Bygherren er bedste kendt i eftertiden som svigerfar til den i USA meget berømte fotograf og sociale reformator Jacob A. Riis. Allerede i 1891 ophørte husets private status, da Ribe Kunstmuseum flyttede ind i huset – eller ”Slottet” som det kaldes i folkemunde.

Efter en omfattende restaurering i 2010 betragtes museet nu som ét af de mest eksklusive i landet. Omgivelserne i form af beliggenheden på Danmarks ældste gade og den idylliske have ned til Ribe å fuldender oplevelsen af noget ganske særligt.

På museet findes en butik med kunstbøger, plakater og postkort m.m. Desuden er der en lille café, en stor terrasse og en romantisk havepavillon, hvorfra man om sommeren kan nyde den smukke have.

Der kan etableres mødefaciliteter samt mulighed for frokoster og middage for op til 36 personer (50 pers. fordelt i to lokaler).

Museet er udstyret med elevator og er tilgængeligt for alle.

 

Læs mere på www.ribekunstmuseum.dk

 

 

Del denne side

Find vej

Adresse og kontaktinformation
Ribe Kunstmuseum
Sct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe
Tel. +45 75420362
Mail: post@ribekunstmuseum.dk

Web: www.ribekunstmuseum.dk

 

Afstande

Afstand til centrum

0 km

Afstand til lufthavn

10/65 km

Afstand til banegård

0,3 km