Hvorfor være partner i Meet & More | Fordi sammen står vi stærkest

Hvorfor være partner i Meet & More?

Fordi sammen står vi stærkest !

Meet & More har til formål at tiltrække møder og konferencer til aktører i Esbjerg Kommune
Det gør vi igennem benhårdt salgsarbejde, et ambassadørkorps og ved at markedsføre området under den fælles platform Meet & More, som synliggør professionelle mødefaciliteter og unikke oplevelser ved Vadehavet.

Når erhvervsturismen øges i Esbjerg Kommune, har det en afsmittende effekt
Omsætning og salg hos en lang række aktører øges både før, under og efter erhvervsturistens besøg. Kendskabet til områdets image som møde- og konferencested øges, og på længere sigt er erhvervsturisternes gode oplevelser her med til at øge kendskabet til vores del af Danmark, hvilket er vigtigt i forhold til at tiltrække arbejdskraft og borgere i fremtiden.

Vi er her vant til at samarbejde og vidensdele og skabe resultater i fællesskab
Erhvervsturistens og mødeplanlæggerens evaluering af en konference er afhængig af den samlede sum af oplevelser på alle parametre: Fra den indledende kontakt og tilbud – til maden, afviklingen, sengen og servicen. Vi skal alle sikre, at vi er gode værter, og at gæsterne får en god oplevelse her. På samme måde skal vi alle bidrage til at markedsføre Meet & More og tiltrække møder og konferencer.

Bliv partner i Meet & More
Som partner i Meet & More tilbydes du en lang række fordele og synliggøres overfor mødeplanlæggerne.

Er du ikke allerede partner, kan du blive det ved at kontakte Pia de Place på 76 50 29 63 / 22 79 14 00 eller skriv til pip@eeu.dk

Bliv ambassadør

Bliv ambassadør for Meet & More og vær med til at øge kendskabet til vores del af Danmark.