Til forsiden
Ribe

Varighed ca. 6½ time.

Ribe-turen indledes med en BY- OG HAVNERUNDTUR i Esbjerg (en af Danmarks yngste byer) og evt. besøg på FISKERI- OG SØFARTSMUSEET og ved skulpturen “Mennesket ved Havet”

RibeHerefter køres langs diget gennem det særprægede landskab til Ribe, Danmarks ældste by.

Besøget i Ribe indledes med en frokost i Hotel Dagmars gamle stuer.
I tilknytning til frokosten vil byens VÆGTER evt. underholde med gamle traditionelle vægtersange.

Efter frokost slentrer vi en tur gennem de smalle, krogede gader og de idylliske slipper. Overalt ses smukke, gamle bindingsværkshuse, fornemme stenhuse og henrivende gårdpartier. Vi går langs SKIBBROEN - det fordums havneareal - hvor stormflodssøjlen fortæller om stormfloder, der har sat hele byen under vand. Inden turen går tilbage til Esbjerg, beses RIBE DOMKIRKE og VIKINGEMUSEET.

- Turen kan evt. udvides med et besøg på RIBE VIKINGECENTER med levendegørelse i sommerperioden. Ligeledes evt. en tur langs Vadehavet til Møgeltønder med et besøg i Schackenborg Slotshave og evt. beses Gallehus-stenene ved Tønder.

Mandag, august 27 2007
VISITESBJERG - Esbjerg Turistbureau Skolegade 52 6700 Esbjerg +45 75 12 55 99 KONTAKT